Annoncér på Facebook og Instagram
Facebook byder på fantastiske muligheder for annoncering. Her kan du drage fordel af mediets store viden om vores brugeradfærd ved at dykke ned i en verden af data og udnytte deres unikke og meget specifikke målgrupper. Du har både mulighed for, at målrette personer, som tidligere har besøgt din hjemmeside gennem Facebook remarketing eller ramme helt nye markeder og kunder med Facebook cold-annoncering.
Kontakt os nuFacebook Ads annoncering
Vi hjælper dig godt i gang

Kom godt i gang med Facebook annoncering
Vil du gerne i gang med annoncering på Facebook og Instagram? Så kan du her læse mere om hvordan du kommer godt i gang annonceringen.

Få oprettet en Business Manager konto
Du bør have en Facebook Business Manager konto. Fra din Business Manager konto kan du styre din annoncering på Facebook og Instagram. Det er dit kontroltårn, og samlingspunkt for alle dine Facebook og Instagram annoncer. Når du har oprettet din Facebook Business Manager konto, kan du knytte den til din Facebook side og derfra styre den annoncering, du måske (måske ikke) tidligere lavede direkte fra din side. Du kender måske “boost” knappen, som nok er den letteste og til gengæld dårligste måde, at annoncere på Facebook. Den skal du ikke bruge længere, installer derimod Facebook Pixel og begynd med brugerdefinerede målgrupper.
Facebook Pixel
Når du har oprettet din Business Manager konto bør du sikre dig, at din Facebook pixel bliver installeret korrekt. Facebook pixlen er et lille stykke kode, som skal indsættes på din hjemmeside. Har du installeret Google Tag Manager på din hjemmeside, kan koden med fordel implementeres her. Facebook pixelen giver dig muligheden for at opsamle data om brugerne på din hjemmeside, og målrette dem på Facebook. Det er virkelig værdifuld viden at have og giver samtidig den fantastiske mulighed, at lave Facebook retargeting/remarketing mod personer, som har besøgt dit website – en såkaldt brugerdefineret målgruppe.
Brugerdefinerede målgrupper
Og hvad er det så? Ja, som vi løftede sløret for i sidste afsnit, kan det eksempelvis være en remarketing målgruppe af personer, som har besøgt din hjemmeside indenfor de sidste 7 dage. Det kan også være personer, som har besøgt særlige sider på din hjemmeside eller foretaget værdifulde handlinger, eks. gennemført et køb, udfyldt en kontaktformular eller downloadet en e-bog. Det er vigtigt grundigt at overveje og teste forskellige målgrupper på Facebook for, at identificere netop din unikke målgruppe og dens karakteristika. Når du har fundet den bedste målgruppe, har du nemlig muligjhed for, at udvide den ved at lave lookalike målgrupper.
Looka… hvad?
Lookalike! Altså ligesom, men ikke de samme.
Når vi er ved snakken om brugerdefinerede målgrupper, er en oplagt og fantastisk mulighed et Lookalike audience, altså en målgruppe af personer, som minder om andre personer, men ikke er de samme. Det er personer, som deler karakteristika med den gruppe af brugere, du har opsamlet data fra. Det kan for eksemplets skyld være personer, som minder om de personer, der har købt en vare fra din webshop. Og, det siger næsten sig selv, men denne gruppe af kunder kan være enormt værdifulde.
Vælg den rigtige Facebook kampagnetype
Facebook har mange forskellige kampagnetyper og annonceformater. Det er derfor vigtigt at du tester hvilke formater, som passer til dit mål. Foruden annoncer med formålet at drive trafik ind til dit website er det også muligt at opsætte kampagner for at få flere fans, leads, app installeringer, videovisninger, eventbesvarelser, m.m. Mulighederne er mange og udvides hele tiden. Du har også mulighed for at vælge hvor din annonce skal vises, eks. på Instagram, direkte i Messenger appen eller kun i Facebooks nyhedsfeed. Du har også mulighed for at vælge flere platforme, såvel teste hvor godt din annoncerne performer på de forskellige platforme.
Kreativer og annoncetekster
Dine billeder, videoer og tekster er selvfølgelig afgørende for, hvor godt din annonce klarer sig. En god indikator for din annonces relevans er din relevansscore, som overvejende kan sammenlignes med Googles kvalitetsscore (for dem der kender til Google Ads).
Facebook split-test
Split-testen er hos Adgora noget af det bedste vi ved. Som et performance-data-driven digitalt marketing bureau (ja, intet mindre), er et signifikant resultat på om den ene annonce er bedre end den anden, noget af det bedste vi ved. Vi elsker data, og vi elsker konkrete handlinger baseret på data. Og, det er netop hvad du får mulighed for med split-tests. Det bør være en kontunerlig proces, at finde de bedste USP’er og kreativer, som kan anvendes i din annoncering på sociale medier.
Facebook Analytics
En altid enormt vigtig faktor ved online markedsføring og noget af det, som gør det så fantastisk at arbejde med er, at du altid kan analysere alt. Til at evaluerer performance, analysere brugere, lave kohort analyser, og meget mere, har Facebook udviklet et analyseværktøj ved navn Facebook Analytics, som bl.a. giver indsigt i kundernes købsrejse. Her kan identificeres hvilke segmenter, som er mest profitabelt og hvordan Facebook annonceringen i højere grad kan tilpasses for at øge profitabiliteten. Informationer om målgrupper såsom køn, alder og demografi kan også spille sammen med andre marketingaktiviteter og viden om brugerne fra den ene platform kan ofte overføres til en anden, eks. Google Ads. Igennem Facebook Analytics kan også laves mere avancerede analyser såsom livstidsværdi (customer lifetime value) af kundesegmenterne samt eksempelvis hvilke sider, som bliver set mest op mod en given konvertering og derfor bør få ekstra opmærksomhed.
Spørgsmål eller brug for sparing om hvordan du kommer godt i gang med Facebook annoncering? Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder med Facebook.
Kontakt os nuKontakt os i dag. Vi vil gerne høre fra dig og vender tilbage indenfor 24 timer.
Det kan du forvente af os
Hos Adgora hjælper vi virksomheder med deres online markedsføring. Vi er et kundeorienteret og nærværende online markedsføringsbureau, som sætter en ære i godt digitalt arbejde.
På bureauet møder du Tobias og Jacob. To digitale nørder, med mange års erfaring indenfor faget. Det er os, som udvikler digitale strategier, opsætter kampagner og evaluerer på performance. Du kommunikerer direkte med os, hvor vi lytter til dine forretningsmål og behov. Vi evaluerer løbende dine kampagners performance og tilpasser aktiviteter i tæt dialog med dig. Det vigtigste for os er, at dine online marketing aktiviteter giver mening for netop din forretning. Vi sætter rammerne for et transparent og konstruktivt samarbejde, hvor data deles og dialog er i fokus.